Videregaaende HPLC
Formål
At opnå viden om, hvad der er vigtigt ved udvikling og optimering af HPLC-metoder.
Kurset giver en både teoretisk og praktisk belysning af metodeudvikling på HPLC.
Indhold
Kurset er opbygget med gennemgang af teori som veksler med opgaver og praktisk HPLC-arbejde.
- Brug af chromatografiske talstørrelser til optimering (opløsningsevne, effektivitet, symmetri).
- Omvendt-fase og andre typer HPLC.
- Betydning af valg af kolonne.
- Valg af HPLC-solventer.
- Isokratisk analyse og brug af gradienter.
- Praktisk arbejde med HPLC-udstyr.
- Optimering ved ændring af kolonneparametre.
Kursustype, varighed og forudsætninger
Kurset er ikke-instrumentspecifikt, og har en varighed af 2 dage.
Kurset forudsætter grundlæggende viden om HPLC, f.eks. svarende til kurset “Introduktion til HPLC”.
Udstyr og software
Vi anvender Agilent 1200- og 1100-udstyr til illustration af opbygning af udstyr og til praktiske øvelser. Udstyret kontrolleres af Agilent ChemStation eller af Open Lab Chemstation Edition.
Undervisere
Tore Vulpius Tore Vulpius –
Tore er kemiker (ph.d.) fra Københavns Universitet (kemi og fysik) med massespektrometri som speciale og med over 30 års undervisningserfaring i massespektrometri, chromatografi og analytisk kemi. Tore arbejder med undervisning, analysemetoder, salg og support samt med den daglige ledelse af MSC og MSCi. (Hold musen over for at se yderligere info)
Mads Brun Sørensen Mads Brun Sørensen – kemiker
Mads er kemiker (civ.ing. kemilinien) og arbejder med applikationskemi, servicearbejde og undervisning. (Hold musen over for at se yderligere info)
Priser
Kursustilmelding
Dato for afholdelse af dette kursus er endnu ikke fastlagt. Reserver en plads når næste dato fastsættes eller kontakt os evt., hvis du ønsker yderligere information.