Kurser

Print Friendly, PDF & Email

 

Kurser chromatografi, biotek og seminarer.

MSC afholder en lang række kurser indenfor chromatografi, massespektrometri, analysekemi og biotek-relaterede emner. Vores undervisere er fagligt velfunderede og har stor erfaring indenfor deres områder.

 

Q-tof chromatogram

Kurser Chromatografi

Hos MSC har vi nu i snart 20 år arbejdet med undervisning indenfor analytisk kemi med særligt fokus på chromatografi og massespektrometri. MSC afholder såvel generelle som instrumentspecifikke (GERSTEL og Agilent Technologies) kurser i chromatografi og massespektrometri (GC, GCMS, HPLC, LCMS) samt generelle kurser i organisk kemi og analytisk kemisk databehandling.

Vi har vort eget undervisnings- og demolaboratorium med kørende instrumenter til anvendelse på kurserne. Det giver vore kursister en unik mulighed til at få praktisk erfaring med instrumenterne.

Vores kursuslokale har IT-faciliteter, så deltagerne kan arbejde med eksempler og data. (Vi arbejder stort set altid med én person pr PC).

 

celler

Kurser Biotek

MSC afholder en lang række kurser, som omhandler biotek-relaterede emner.
Vore undervisere er højtuddannede og ofte højt profilerede indenfor deres felt, og vi er stolte af vores netværk af eksterne undervisere!

Kurserne henvender sig især til laboranter og bioanalytikere i såvel den private sektor som indenfor offentlige institutioner og hospitaler. Akademikere der skal til at arbejde med fagområder grænsende til deres eget kerneområde eller som blot ønsker at opdatere sig, vil dog ofte kunne drage god nytte af kurserne.

 

DSC_0021red

 

Seminarer og workshops

MSC og MSCi afholder med jævne mellemrum seminarer og workshops – ofte i samarbejde med andre virksomheder.

Kursusafholdelse

Vi afholder normalt kurser i vores egne kursuslokaler i Skovlunde, hvor vi selvfølgelig står for fuld forplejning i løbet af dagen.

Har du og dine kolleger ønske om at kurset afholdes hos jer, kan det også lade sig gøre.

Ønsker til særlige kurser med tilpasset indhold modtages gerne. Vi vil altid forsøge på at sammensætte sådanne kurser efter bedste evne.