MSC

Bøgesvinget 8

2740 Skovlunde

Danmark

+45 44 53 93 66

info@msconsult.dk

www.msconsult.dk

 

GERSTEL har gennem 40 år lavet robust og avanceret udstyr til analytisk kemi, herunder særlig gaschromatografi og væskechromatografi.
Automatisering

Blandt GERSTEL produkter finder du udstyr til automatiseret prøveforberedelse, prøveinjektion og andet automatiseret analysearbejde samt en lang række udvidelsesmuligheder til specialiserede behov.

GERSTEL - og specielt deres software Maestro - giver de største muligheder på markedet for fuldautomatiseret robotfunktion, alt integreret i autosampleren.

Blandt GERSTELs udstyrs store styrker hører, at det kan monteres og køres sammen med andre leverandørers chromatografiske udstyr. GERSTELs udstyr kan desuden integreres 100% i Agilents ChemStation og i sekvenstabellen i Agilent Masshunter. Gerstels løsninger kan desuden arbejde sammen med en lang række af analytisk udstyr.

CIS og MPS
Hjertet af GERSTELs produkter er deres Cooled Injection System (CIS) og Multi Purpose Sampler (MPS), som med sin modulære opbygning kan tilpasses stort set ethvert analysearbejde.

CIS giver mulighed for injektion af store prøvevolumener samt en meget fleksibel temperaturprogrammering af injektionsporten. Dette giver CIS en meget stor fleksibilitet og en utrolig god detektionsgrænse.

MPS er mere end blot en autosampler. Med sine mange udvidelser kan MPS benyttes til automatiseret prøveforberedelse, derivatisering samt injektion af prøver på andet end væskeform. MPS'en har således en utrolig bred vifte af desorptionssystemer, headspace-udstyr og fastfase-ekstraktion.

MPS er i stand til at lave prøveforberedelse og injektion på GC- og GCMS-systemer, men er også velegnet på LC- og LCMS-systemer. Som enkeltstående system kan MPS lave automatiseret prøveforberedelse, derivatisering mv. med henblik på meget andet end chromatografi.
Produkter
Du er velkommen til at Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. for yderligere informationer om GERSTELs produkter og vi hjælper dig gerne at finde den rette kombination.
Katalog - forbrugsartikler
Vi ligger inde med GERSTELs katalog over forbrugsvarer. Ring eller skriv til os, hvis du er interesseret i at få et eksemplar tilsendt.
 
Forretningsbetingelser - Beskyttelse af personoplysninger - Kontakt MSC - Copyright © 2009 MSC Aps.